Oplæg, kurser, konsulentbistand og supervision

Medarbejderne i U turn har deres daglige gang blandt unge, der bruger rusmidler. Dertil har de uddannelser som f.eks. supervisor, proceskonsulent eller coach og erfaring i at formidle deres viden.

Kurserne varetages derfor af folk med teoretisk og metodisk indsigt kombineret med solid praktisk erfaring. Vi kan tilbyde oplæg, kurser, supervision og undervisning, der strækker sig fra nogle få timers oplæg til kurser og undervisning over en eller flere dage. 

Kontakt U‑turn for information om oplæg, kurser og uddannelse

Hvis du er interesseret i at få et tilbud på et oplæg eller et kursus, er du velkommen til at kontakte os.

Det nærmere indhold aftales altid forinden. I hvert enkelt tilfælde afdækker vi de konkrete ønsker og behov og tilrettelægger vores tilbud derefter.

Supervision

U-turn tilbyder supervision til professionelle, der arbejder med udsatte unge inden for det pædagogiske og terapeutiske område, og hvor rusmidler er en del af problematikken.

Vi tilbyder både individuel supervision og supervision i gruppe.

Supervision kan være med til at give overblik i svære sager og hjælpe den professionelle til at finde nye veje. For at opnå dette arbejder vi på at skabe nogle trygge rammer, hvor læring, refleksion og faglig udvikling kan foregå.

Afhængigt af, hvilket tema der bringes på banen, benytter U-turns supervisorer sig af forskellige metoder inden for det systemisk/narrative/løsningsorienterede felt.

Konsulentbistand

U-turn yder konsulentbistand til uddannelsesinstitutioner, døgninstitutioner og andre, der har behov for konsulentbistand inden for temaet unge og rusmidler.

Konsulentbistand kan f.eks. omhandle:

  • Oplæg til undervisere og/eller unge om rusmidler og omkringliggende problematikker
  • Sparring med undervisere/personale omkring unge og rusmidler
  • Bistand til at løse specifikke rusmiddelproblematikker på jeres skole/institution
  • Kurser i diverse stoffers virkning og/eller hvordan man tager stofsamtalen med en ung
  • Andre ting der kunne være relevant for netop jer, omhandlende unge og stoffer.

Kontakt

U-turn