Når rusmidlerne står i vejen for skole og uddannelse

.

Lokale indsatser i tæt samspil mellem lærere, vejledere og rusmiddelrådgivere er afgørende, når eleverne har brug for hjælp til at skære ned på rusmidlerne

10.april, 2021 af Johanne Møller -
Center for Brobyggende, Rådgivende Og Fleksible Indsatser

De seneste år har U-turns fremskudte indsats, Ro på Rusen, under Københavns Kommune, hjulpet elever med problematisk forbrug af hash og andre stoffer på skoler og ungdomsuddannelser i København. På blandt andre Københavns Kommunes Ungdomsskole (KKU) og på enheder under den Forbe­redende Grunduddannelse (FGU), har rusmiddelrådgiverne samtaler med de unge og et tæt samarbejde med medarbejderne på skolen. Indsatsen har økonomi til at køre året ud, og alle holder vejret og håber bevillingen forlænges.

Hvis der er ting man helst bare vil glemme

Det kan være svært at komme i skole, når man slås med usikkerhed, angst og problemer derhjemme. Ikke mindst når forbruget af hash og stoffer har taget overhånd. Det mærkede 16-årige Ida, da hun startede på FGU. Hun havde set frem til en ny start og til skoledage med vekslen mellem værkstedsfag, dansk og matematik, men oplevede at det var svært at lægge rusmidlerne på hylden. 

 ”Hvis jeg ikke havde det godt, så var den eneste måde, jeg ligesom kunne få det godt på enten at ryge en joint eller tage en bane MDMA - hvis der er nogle ting, man helst bare vil glemme eller nogle ting, der gør en rigtig ked af det - når livet det stinker, så kan du gøre dig høj på alt muligt andet, så du ikke ligesom tænker over det”, fortæller Ida.

For Ida var det heldigvis let at få hjælp. Hun tog mod til sig og snakkede med sin lærer, Jacob, der fortalte om rusmiddelrådgiveren, Anne fra Ro på Rusen, der er på skolen en dag om ugen.

Jacob fortæller selv, at han tydeligt husker den dag, Ida var til første Ro på Rusen-samtale.

 ”Jeg kan huske helt specifikt med Ida, at hun nærmest var 5 kilo lettere, da hun kom ud efter første session med Anne. Det ser jeg tit, at eleverne kommer tilbage og føler sig set og hørt og har haft en rar oplevelse og har lyst til at komme igen”, fortæller Jacob.

Let tilgængelig hjælp

Jacob fortæller, at det er afgørende, at Ro på Rusen er til stede lokalt på skolen, så Anne er synlig i hverdagen, og eleverne oplever, at det er let og ufarligt at søge hjælp. Det tætte samspil mellem skolens lærere, vejledere og rusmiddelrådgiveren giver mulighed for at gribe fat her og nu, når elever har brug for det og for løbende at følge op. Nogle elever har behov for lige at blive husket på, at de skal til samtale, eller at man lige stopper op og spørger til, hvordan det går i hverdagene imellem rusmiddelsamtalerne.

For en del elever på FGU er denne tætte opfølgning og støtte nødvendig, hvis det skal lykkes for dem at skære ned på rusmidlerne, få en stabil hverdag og komme i skole.     

  ”Mange af de unge mennesker har det svært og har mange ting at slås med, og mange af dem har problemer med rusmidler. Faktisk har en del problemer med alkohol, men ellers er det jo hash og stoffer. Nogle har et misbrug i forhold til deres ADHD-medicin – så overdoserer de helt vildt, eller de sælger det for at få nogle penge”, fortæller Jacob.

Behovet for tæt opfølgning og samarbejde med Ro på Rusen-rådgiveren på skolen oplever de også på Ungdomsskolens 8-9. og 10. klasse-tilbud, hvor Nadja og Jannie er henholdsvis vejleder og pædagogisk koordinator.

  ”Vores elever er unge, der ikke profiterer af den almindelige folkeskole. Jeg har haft elever, der har været væk fra skolen i næsten 2 år. Rigtig mange er hårdt ramt socialt og for dem, der har rusmiddel­problemer handler det ofte om selvmedicinering. De ryger hash for at glemme alt det svære i deres liv”, fortæller Nadja.

Nadja er vejleder for 78 elever, der har det svært på den ene eller anden måde.  

  ”Allerede ved indskrivningssamtalen har jeg ofte en fornemmelse for, om der for eksempel er problemer med rusmidler. Her fortæller jeg elever og forældre, at vi har U-turns Ro på Rusen ude på skolen, at det er anonymt, og at man kan gå ind og tale med dem helt uforpligtende.” 

Når der er for meget friktion

Ligesom Jacob, fortæller Nadja og Jannie om vigtigheden af en helhedsorienteret tilgang, hvor de sammen med de lokale Ro på Rusen-kolleger har et øje for den enkelte elevs trivsel og så vidt muligt kan sætte ind med den hjælp, som de har brug for. De fortæller, at der tidligere også var psykologer ude på skolen, som mange elever fik hjælp hos. Men da tilbuddet blev nedlagt, var det svært at brobygge de unge til de eksterne tilbud, hvor der ofte også er ventelister.

Jannie uddyber: ”Lige så snart de unge skal ud af huset til et eller andet, er der alt for meget friktion. Det kommer ikke til at ske. Det er vigtigt, at det er helt tæt håndholdt, hvis det skal lykkes for dem. Der må ikke ligge hindringer, for det er jo svært nok for dem i forvejen. At tage fat i dem og bede dem om at tage ind til Studiestræde for at få hjælp, er jo som at bede dem om at tage om på den anden side af jorden – det kommer ikke til at ske.”

Højt fravær og skal-samtaler

På både FGU- og KKU-enhederne er der løbende elever, der får at vide, at de skal deltage i 2-3 samtaler med rusmiddelrådgiveren fra Ro på Rusen. Det gælder elever, hvor der er viden eller mistanke om, at de har været påvirkede i skoletiden eller elever med højt fravær, der færdes i rusmiddelmiljøer uden for skolen.

Disse samtaler, hvor de unge oplever at have fået ”vredet armen om på ryggen”, kræver noget særligt af rusmiddelrådgiverne. Her handler det om at få skabt en god kontakt til den unge. Måske at gå en tur sammen og sætte en refleksion i gang, som gør at de får lyst til at komme igen og til at arbejde med at skære ned på rusmidlerne.

Corona, kurser og klassedialoger

Nadja og Jannie har begge samarbejdet med Ro på Rusen i mere end fem år, og de fortæller om den løbende sparring og om kurserne, der sætter fokus på tidlig opsporing, som Ro på Rusen afholder for lærere og vejledere på tværs af de københavnske skoler og ungdomsuddannelser.  

  ”Der er meget berøringsangst i forhold til rusmidler, og det skal man ikke have. Man skal bare snakke med de unge om det. Og på en enkelt dags kursus fik man lært ret meget og fik brugbare praktiske øvelser med hjem. Vi har også besluttet at sende flere kolleger afsted næste gang, og vi er helt klart interesserede i at deltage i det webinar, som Ro på Rusen har talt om, så vi er flere der kan have antennerne ude og holde gryden i kog, ikke mindst her Coronatiden”, fortæller Jannie.  

Coronatiden vækker særlig bekymring for de sårbare elever. Nedlukningen kan nemt forstærke, hvis man føler sig ensom, har tankemylder eller har konflikter derhjemme. Derfor har vejlederne et særligt øje på de unge, og de er glade for, at Louise fra Ro på Rusen har tilpasset sit skema, så hun kan være på skolen en af de dage om ugen, hvor eleverne har fysisk undervisning.

Når den normale hverdag for alvor vender tilbage, bliver det igen muligt for Ro på Rusen at komme ud i værksteder og klasser og afholde klassedialoger. Her er eleverne aktive i snakken om det at være ung og bruge rusmidler, og spørgelysten om stofferne er stor. Bagefter oplever rusmiddelrådgiverne, at det er lettere for de unge at tage mod til sig og komme forbi samtalerummet.
Jannie fortæller også, at klassedialogerne gør det nemmere for vejledere og lærere at bygge bro til Ro på Rusen. ”De unge har fået sat ansigter på og har oplevet, at det er nogen, der er lette at snakke med og som ved en masse om unge og rusmidler.”

Positive fællesskaber

Klassedialogerne lægger også op til, at eleverne hjælper hinanden med at søge hjælp, når rusmidlerne fylder for meget. Det kan være lige det, der skal til, hvis man føler sig alene og har svært ved at få øje på lyset for enden af tunnelen. Mange unge vil egentlig gerne ændre kurs og skifte rusmiddel­fælles­skabet ud med mere positive fællesskaber, men det er ikke så enkelt. Derfor er der også i de individuelle samtaler fokus på, hvordan den unge kan finde vej og blive integreret i aktiviteter på deres skole eller i interessefællesskaber uden for skolen.

Bekymring for indsatsen

Jannie, Nadja og Jacob er ikke i tvivl om, at der er behov for indsatsen ude på deres enheder. De taler om at rusmidlerne er let tilgængelige for de unge, at der hele tiden kommer nye stoffer på markedet, og om at eleverne ofte ikke ved, præcis hvad de tager. De er ikke i tvivl om at rådgivningsforløbene er en vigtig del af den fælles indsats for at fastholde frafaldstruede elever i deres skoleforløb.

  ”Nogle elever får hjælp tidligt, inden rusmiddelproblemerne vokser sig store. De har bare brug for et lille skub og nogle enkelte samtaler hos rusmiddelrådgiveren. Andre har brug for alle de ti anonyme samtaler, som de kan få ude på skolen, og så er der nogle få, der skal have mere hjælp end det”, fortæller Nadja.

De elever, der har brug for yderligere hjælp, kan Ro på Rusens medarbejdere brobygge til U-turns behandlingstilbud i Studiestræde eller til andre relevante tilbud, alt efter hvad den unge har brug for. I U-turn fortsætter nogle af de unge med at gå til samtaler hos den rusmiddelvejleder, de kender fra Ro på Rusen, mens andre får en anden behandler eller kommer i gruppetilbud. Her er den unges relation og tillid til rusmiddelrådgiveren vigtig, og brobygningen sker i et tæt samarbejde med den unge selv og eventuel den unges forældre eller netværk.

Efter 6 år med Ro på Rusens rusmiddelrådgivning ude på skolerne udløber bevillingen fra Socialud­valget ved udgangen af året. Det bekymrer vejlederne, der frygter at mange unge, der har brug for hjælp vil falde ud af skole- og uddannelsessystemet.

”Dengang jeg startede som vejleder på skolen, sad jeg helt alene på pinden. Jeg kan stadig huske hvor dybt frustrerende en følelse, det var at skulle varetage en hel masse opgaver, som man ikke var kvalificeret til. Nu har vi en rigtig god rusmiddelindsats helt tæt på de unge, og det samarbejde, som vi jo har bygget op gennem årene, fungerer bare rigtig godt”, siger Nadja.

Derfor håber hun, at der bliver penge til at fortsætte indsatsen de kommende år.

Hvad skete der med Ida?

Ida er en af de elever, der fik hjælp i Ro på Rusen-indsatsen på skolen.

Hør Idas historie om at lægge stofmiljøet bag sig, om ensomheden, de svære tanker og om at passe skolen og endelig turde mærke sig selv igen.

Hør Ida fortælle sin historie her.

Ida er ikke elevens rigtige navn. Navnet er kendt af redaktionen.