Metadon

  • ""
Metadon er et morfinlignende middel, både med hensyn til virkninger og bivirkninger. Dog har metadon en længerevarende effekt

Det anvendes medicinsk, når man ønsker at give patienter en langvarig, stabil smertelindring ved for eksempel kræft.

Ved afvænning af stofmisbrugere anvendes metadon til at mindske abstinenssymptomerne. Metadon kan bruges som erstatningsstof for heroin i en længere periode, så stofmisbrugeren får tid og kræfter til at komme i en bedre sundhedstilstand og opbygge sit sociale liv.

Udseende

Metadon kan fås enten i flydende form, eller i pille form i størrelsen 5mg og 20mg (DAK tabletter).

Indtagelse

Metadon i flydende form drikkes. I pilleform spises metadon.

Virkninger og bivirkninger

Metadon (der i sin virkning ligner morfin) ændrer hjernen kemisk ved at påvirke de signalstoffer, som nervecellerne anvender til at kommunikere med hinanden. Stoffet efterligner virkningen af de signalstoffer, som kaldes endorfiner. Under rusen opstår der en kraftig ubalance i endorfinernes naturlige funktioner.

Selve rusen vare 3-4 timer. Den føles som en rar ligegyldighed, så hverdagens problemer synes betydningsløse. Angst, vrede og kedsomhed forsvinder. Dagligdagens behov og krav bliver uvedkommende.

Fysiske virkninger

Appetitten dæmpes, personen bliver sløv og åndedrættet nedsættes, så metadon kan være livsfarligt fordi det kan lamme vejrtrækningen. En metadonpåvirket person virker sløv og døsig, med uklar tale, usikker gang og meget små pupiller.

Metadon forårsager en udtalt kraftig tilvænning. Efter få dages regelmæssig brug skal man have stadig mere stof for at opnå den samme virkning. Kroppen indstiller sig på at fungere med metadon. Når stoffet holder op med at virke, melder voldsomme abstinenser sig med tåreflåd, næseflåd, sveden, gaben, let feber, udvidede pupiller, hjertebanken, blodtryksstigning og søvnbesvær.

Oprindelse og historie

Under 2. verdenskrig kunne Tyskland ikke skaffe råopium til produktionen af morfin, som de sårede soldater trængte hårdt til. Men den 11. september 1941 kunne to tyske kemikere tage patent på en erstatning; et stof, de kaldte Hoechst 10820. I en periode blev stoffet også kaldt adolfin – til ære for Hitler.

Efter krigen fandt amerikanske forskere ud af, at stoffet var virkningsfuldt under en såkaldt "kold tyrker", fordi det mildner abstinenserne hos en narkoman, der forsøger at standse misbruget. I 1947 registrerede amerikanerne stoffet under en ny betegnelse, metadon.

Behandlings-metoden har fået stor anvendelse verden over, men metadon er ingen vidundermedicin og det kræver, at der gives social støtte sammen med medicinen.