Undervisning i U-turn

Undervisningen sigter på at kombinere det spændende og sjove med det fagligt udviklende

Undervisningen i U‑turn varetages af to lærere fra Københavns Kommunes Ungdomsskole i samarbejde med daggruppens medarbejdere. 

U-turn tilbyder undervisning i dansk, engelsk og matematik. Undervisningen tilrettelægges efter individuelle undervisningsplaner, der tager hensyn til hver enkelts faglige udgangspunkt, motivation, mål og ønsker. I kortere perioder er det muligt, at få en lærer for sig selv og få intensiv undervisning.

Vi bruger tid på at bearbejde tidligere skoleerfaringer og gøre undervisning til noget positivt.

Det er et væsentligt mål, at alle i Daggruppen tilknyttes uddannelse eller beskæftigelse efter deres tid i U‑turn. Vores undersøgelser viser nemlig, at det er en vigtig støtte, når stofbehandlingens resultater skal fastholdes. Skoletilbuddet i U‑turn er et vigtigt element i at nå dette mål.

Hvis du vil høre mere om Daggruppen og undervisningen, så er du velkommen til at ringe til os.