Hvilke tegn skal du være opmærksom på?

Det er vigtigt at understrege, at et enkelt symptom ikke behøver at give anledning til bekymring for brug af rusmidler.

Det vil almindeligvis være sådan, at symptomerne skal være påfaldende, hvis de skal tolkes som tegn på, at den unge tager stoffer, men små tegn kan være tegn på manglende trivsel, hvilket også er vigtigt at være opmærksom på.

Med det forbehold ser listen således ud:

  • Bratte humør- eller holdningsændringer
  • Pludselig skulken fra skole eller ligegyldighed med skolearbejdet
  • Pludselig modstand mod regler i hjem eller skole
  • Usædvanlige vredesudbrud eller uligevægt
  • Tiltagende tendens til at låne penge af forældre eller venner
  • Barnets/den unges ejendele forsvinder/sælges, uden at det kan forklares
  • Barnet/den unge er hemmelighedsfuld omkring sin færden og sine ejendele
  • Samvær med nye venner, som I sjældent ser noget til, og som jeres barn aldrig har snakket med jer om
  • I finder stoffer, remedier eller efterladenskaber, der har været anvendt til stofindtagelse
  • Barnet/den unge er oftere nedtrykt
  • Barnet/den unge er usædvanlig træt eller "brugt"
  • Barnet/den unge har svært ved at sove/falde til ro.

Du kan få flere oplysninger i Rusmiddelguiden for forældre. Rusmiddelguiden er skrevet af Erik Jagd, Kim Hansen og Steen Bach - Ribe Amt 2001.

Se den unge som et helt menneske
Uanset ovenstående er opmærksomhed på hele den unges situation og humør den bedste måde at få en fornemmelse for om og hvordan stoffer spiller ind i den unges liv. Humørsvingninger, omskifteligt søvnbehov osv. er helt almindeligt for teenagere.

Det kan derfor være svært for os som voksne, uden indgående kendskab til den enkelte unge, at konkludere, at der skulle være problemer med stoffer ud fra tegn, der må siges at være kendetegnende for en hel aldersgruppe.

Det er mindre vigtigt at forsøge at finde tegn på misbrug - mere vigtigt at skabe mulighed for en tillidsfuld dialog med den unge.

Forsøger vi at konkludere på baggrund af lidt tvivlsomme tegn og signaler, risikerer vi fuldstændig at miste kontakten med den unge.

Mister vi kontakten, mister vi også muligheden for at hjælpe. I stedet må vi stille nysgerrige og respektfulde spørgsmål, der tager udgangspunkt i den unges generelle situation.