Forældregrupper

U-turn starter en ny forældregruppe op torsdag d. 17. august. Kom og hør mere om unge og rusmidler, og hvordan man bedst taler om det.

Hvis du er bekymret for din søn eller datter, så kan en forældregruppe gøre en stor forskel.

I en forældregruppe bliver du del af en gruppe på mellem fem og ti forældre, som mødes hver anden uge fem gange. Her vil to gruppeledere holde korte oplæg om unge og rusmidler og der vil være tid til dialog med gruppelederne og de andre forældre.

I grupperne bliver du en del af et fællesskab med mennesker, der deler vilkår, som kan være svære at bære alene, og der bliver mulighed for at give og modtage inspiration, som kan hjælpe med at bryde fastlåste handlemønstre og til at afprøve nye.

Grupperne er gratis, men kræver tilmelding. Grupperne ligger mellem 17.00 og 20.30 og inkluderer et fælles aftensmåltid.

Start af forældregrupper i 2017

Torsdag d. 17.08
Onsdag d. 20.09
Torsdag d. 26.10

Tilmelding

Du kan tilmelde dig ved at kontakte U-turn på tlf. 82562300 eller på mail: u-turn@sof.kk.dk.

Du er også velkommen til at ringe eller skrive, hvis du vil høre mere om forældregrupper, og hvad vi ellers kan tilbyde.