Åben og anonym rådgivning

Hvis hash eller andre rusmidler fylder for meget i dit liv og du bor i Københavns Kommune, kan du få gratis og anonym hjælp i U-turn.

Et problematisk forbrug af rusmidler bunder ofte i andre problemer, og vi vil gerne hjælpe dig med at komme videre i dit liv. Det kan være svært at stoppe med at ryge hash eller tage andre stoffer alene. Vi har mange forskellige tilbud, som vi tilpasser dig og din situation.

Du kan få anonyme samtaler med en af vores behandlere hos os eller over telefonen, og har du brug for længerevarende behandling, så kan du blive indskrevet og få et længere forløb. Du kan læse mere om vores tilbud i menuen til højre. Eller ringe til os.

Alle tilbud er gratis og er for unge mellem 14 og 24.

Hvordan kommer jeg i kontakt med rådgivningen?

Du kan ringe på tlf. 8256 2300 i åbningstiden.

Rådgivningen er åben på følgende tidspunkter:

  • Mandag: 10-16
  • Tirsdag: 10‑19
  • Onsdag: 10‑19
  • Torsdag: 10‑19

Du har også mulighed for at komme forbi i rådgivningens åbningstid.

Vi bor lige ved Rådhuspladsen og vores adresse er:

Studiestræde 47, 1455 København K.
Find os på Google Maps